Forretningsorienteret leder til Customer Platforms-teamet - Semler Gruppen
Brøndby, DK, 2605
Vil du stå i spidsen for de platforme, der binder kunder, forhandlere og forretning sammen, og sætte retningen for næste fase af vores digitale kundeoplevelser? Som leder for Customer Platforms får du en central rolle i Semler Gruppens digitale transformation, hvor ambitionen er klar: Vi vil selv eje, drive og videreudvikle vores kundevendte løsninger tæt på både forretning, forhandlere og kunder – i stor skala.
Dit nye team – motoren bag Semler Gruppens digitale kundeoplevelser
Semler Mobilty Import er en del af Semler Gruppen og Danmarks største bilimportør. Vi importerer, markedsfører og servicerer nogle af markedets stærkeste bilbrands, herunder Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT og CUPRA. Forretningsområderne spænder bredt fra import og salg af nye biler til service, finansiering og leasing, hvilket giver en høj volumen af kundeinteraktioner, leads, servicebookinger og digitale touchpoints på tværs af websites og selvbetjeningsløsninger.
Customer Platforms er en del af en afdeling på ca. 30 specialister inden for martech, automation og kundevendte platforme. Afdelingen spiller en afgørende rolle i at skabe sammenhængende, skalerbare og værdiskabende kundeoplevelser på tværs af brands og kanaler – og som ny leder i Customer Platforms kan du forvente en rolle med tydeligt mandat og reel påvirkningskraft i forretningen.
“Som leder af Customer Platforms har man stor indflydelse på tværs af hele forretningen. Du får mulighed for at sætte retning, præge vores digitale kundeoplevelser og skabe resultater, der gør en forskel”, Kristoffer Hamborg, Direktør for Forretningsudvikling & Transformation.
Jobbet – dit ansvar og dine opgaver
Som leder for Customer Platforms har du det samlede ansvar for teamets retning, prioriteringer og leverancer. Du er med til at definere visionen for vores kundevendte platforme og sikrer, at teknologi, kunderejser og forretningsbehov hænger sammen.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Overordnet ledelse af Customer Platforms, herunder personaleledelse af pt. seks kolleger
- Ansvar for udvikling og videreudvikling af kundevendte platforme med fokus på kundeoplevelse, selvbetjening og forretningsværdi
- Tæt samarbejde med bl.a. marketing, eftermarked, CRM, IT (DMS og ERP) og datateam samt eksterne partnere om behov, roadmap og leverancer
- Sikring af en robust teknisk platform, hvor stabilitet, performance, sikkerhed og skalerbarhed er grundlæggende forudsætninger
- Oversættelse af forretningsmæssige og kundevendte behov til klare prioriteringer og tekniske retninger – uden selv at skulle kode
- Bidrag til den samlede digitale strategi i SMC og Semler Gruppen
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en erfaren og forretningsorienteret leder med stærk teknisk forståelse, og med et tydeligt drive for at skabe kundeoplevelser, der kan mærkes i forretningen. Du trives med at sætte retning, skabe alignment og få det bedste frem i specialisterne omkring dig.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har solid erfaring med ledelse af digitale platforme, teams eller større digitale leverancer
- Har en teknisk baggrund eller dyb indsigt i moderne platforme, integrationer og cloud-baserede løsninger
- Forstår samspillet mellem teknologi, data, kommunikation, kunderejser og forretning
- Er stærk i dialogen med både forretning og teknik og kan balancere ambitioner, behov og realisme
- Motiveres af løsninger med høj anvendelse og tydelig forretningsmæssig effekt
- Arbejder struktureret og strategisk og trives med ansvar og indflydelse
Det kan du se frem til
- En nøgleposition i en afdeling med skarpe og engagerede specialister inden for kundevendte platforme, martech og CRM
- Muligheden for at sætte retningen og videreudvikle Semler Mobility Imports samlede kundevendte platformlandskab – i stor skala
- Tæt sparring med forretningen og en organisation med kort vej fra idé til beslutning og handling
- Et miljø med høje ambitioner, høj faglighed og et stærkt kollegaskab – professionelt, uformelt og med plads til at prøve nyt
- Gode rammer i hverdagen: lækker kantine, fitnesscenter og en kultur præget af tillid, ansvar og samarbejde
Ansøgning og kontakt
Lyder det som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør for Forretningsudvikling og Transformation, Kristoffer Hamborg på krhm@semler.dk.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og indkalder løbende til samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.