Digital Marketing Specialist hos CUPRA Danmark

Job ID:  3987
Sted: 

Brøndby, DK, 2605

Er du klar til at løfte digitale kundeoplevelser til et nyt niveau og være drivkraften bag et af Danmarks mest ambitiøse bilbrands? Vi søger en Digital Marketing Specialist, der kan styrke CUPRAs digitale tilstedeværelse, optimere vores platforme og sikre, at vores kampagner skaber reel effekt – hver eneste gang.

 

Du er stærk i digital eksekvering, kan drive digitale projekter selvstændigt & er en god kommunikatør. Du får en central rolle i et voksende brand, hvor tempoet er højt og ambitionsniveauet endnu højere

 

Om jobbet

Du bliver en del af et erfarent marketingteam på tværs af CUPRA Danmark og Semler Gruppen. Her kommer du til at spille en nøglerolle i udviklingen og driften af vores digitale kanaler – med særligt fokus på CUPRA. Samtidig har du en stærk kommunikationsforståelse og et skarpt blik for den nye medievirkelighed, hvor digitale kanaler, indhold og platforme konstant udvikler sig.

 

Dine primære opgaver bliver:

  • Udvikling, drift og optimering af CUPRA og SEATs digitale platforme og websites
  • Performance marketing: SEM, SEO-koordinering og dataorienteret optimering
  • Implementering af digitale forbedringer og marketing-automation til CRM og leads
  • Test, analyse og videreudvikling af kunderejser og konverteringspunkter
  • Bidrage til udvikling af indhold og digitale initiativer, der styrker brandoplevelsen
  • Samarbejde med vores MarTech-specialister og interne webudviklere
  • Hjælp til produktion og tilpasning af indhold til digitale og SoMe kanaler.

 

Om dig

  • Du har erfaring med digital marketing og er stærk i eksekvering
  • Du har erfaring med vedligehold og opdatering af hjemmesider - her er det en fordel, hvis du har erfaring med Umbraco eller Adobe Experience Manager, men ikke et krav
  • Du er nysgerrig men drives af data og dokumenterbare resultater – du gætter ikke, du ved
  • Du forstår, hvordan performance, indhold og UX hænger sammen
  • Du har kommerciel forståelse og kan prioritere skarpt i et højt tempo
  • Du arbejder selvstændigt, men trives i tæt samarbejde med kolleger og bureaupartnere
  • AI er ikke fremmed for dig og du følger udviklingen i digitale trends
  • Du har en god forståelse for kommunikation og ved hvordan vi skaber resultater på sociale medier

 

Hvorfor vælge CUPRA?

  • Et brand i markant vækst – du får reel indflydelse på vores digitale retning
  • Højt ambitionsniveau og stort handlerum
  • Et team, der tager digital udvikling alvorligt og investerer i de rigtige løsninger
  • Mulighed for at arbejde tæt på MarTech, CRM, performance og brandudvikling

 

Hvis du vil arbejde i et miljø med fart, forventninger og plads til at sætte dit præg, så er CUPRA Danmark stedet.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Ansøgningsproces

Send din ansøgning og dit CV senest onsdag den 14. januar 2026. Vi afholder dog samtaler løbende og træffer beslutning, så snart vi finder den rette kandidat.

 

Din ansøgning skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • Opdateret CV
  • Relevante referencer

 

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Digital Manager Frederikke Kristensen Rynkebjerg på +45 30669181 eller Head of Marketing Philip H. Frederiksen på +45 24874029

 

Om CUPRA & SEMLER GRUPPEN

CUPRA er Europas hurtigst voksende bilmærke og et af de bedst sælgende mærker i Danmark. Vores marketingteam håndterer alt fra kampagner, PR og digital tilstedeværelse til MarTech og forhandlersupport for varemærkerne CUPRA & SEAT.

 

I Danmark er CUPRA & SEAT en del af Semler Gruppen – Danmarks største bilkoncern med mere end 100 års erfaring. Vi repræsenterer stærke mærker som Volkswagen, Audi & ŠKODA og arbejder målrettet med fremtidens mobilitetsløsninger.

 

CUPRA blev udnævnt til "Most Trendy brand of the year 2025" af Auto Motor & Sports, arbejder vi i høj hastighed med projekter, der spænder fra kampagner til livsstilsaktiviteter inden for padel, musik og kultur.

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.