Change Manager til Semler Gruppen
Brøndby, DK, 2605
Vil du spille en central rolle i Danmarks største bilkoncerns digitale transformation (NASA - New Automotive Standard Application) – og hjælpe mere end 3.000 brugere med at få den bedst mulige overgang, når deres hverdag bliver vendt op og ned med et helt nyt forretningssystem?
Kan du skabe fremdrift og samarbejde på tværs i en ambitiøs organisation med stærke brands som Volkswagen, Audi, Škoda, SEAT og Porsche – hvor vi vokser, udvikler os og brænder for at levere resultater sammen?
Om jobbet:
Som Change Manager bliver du en del af et ambitiøst program, hvor mere end 100 dedikerede kolleger hver dag arbejder på at udvikle og implementere et nyt forretningssystem, der ændrer hverdagen for over 3.000 brugere.
Din opgave er at være med til, at sikre en velplanlagt og koordineret overgang til det nye system – ved at bruge dine change management-færdigheder til at omsætte vores forandringsstrategi til konkrete leverancer, der hjælper brugerne med at lykkes i deres nye hverdag.
Du skal hurtigt kunne sætte dig ind i forretningen og forstå, hvordan det nye system påvirker arbejdsprocesser og roller. Du oversætter det tekniske og systemmæssige til noget, der giver mening for slutbrugerne og sørger for, at beslutninger og budskaber bliver forstået og omsat til handling gennem tydelig kommunikation og tæt dialog.
Som vi nærmer os udrulningsfasen, stiger tempoet og kompleksiteten. Du kommer til at sikre fremdrift, holde overblikket og drive dine aktiviteter med fokus på kvalitet og tydelige resultater. Det kræver, at du hurtigt kan tilpasse dig, prioritere skarpt og sikre, at leverancer bliver gennemført – også når der er mange ting i gang samtidig.
Hos os er Change Management ikke en skrivebordsøvelse, men et praktisk håndværk, hvor struktur, tydelighed og gennemførelse er afgørende for, at brugerne får de bedst mulige forudsætninger for at lykkes i det nye system.
Vi forventer, at du:
- Har mindst to års erfaring med at arbejde dedikeret med Change Management i større projekter eller programmer
- Arbejder struktureret og omsætter forandringsstrategier til konkrete planer og leverancer
- Kan analysere interessenter, forstå påvirkningen af nye systemer og tilpasse dine indsatser derefter
- Formidler komplekse budskaber klart og styrker engagementet hos medarbejdere og ledere
- Tager ansvar, handler selvstændigt og bevarer overblikket, når meget er i gang samtidig
Hvad vi tilbyder:
Du bliver en del af et dedikeret Change Management-team, der hver dag arbejder målrettet for at gøre implementeringen af det nye forretningssystem til en succes. Sammen med holdet, der udvikler træningen og opbygger den nye superbrugerorganisation, udgør vi ét samlet fællesskab, med ét fælles mål.
Vi arbejder side om side, deler viden og erfaringer og udfordrer hinanden, når det kræves. Det er et sted, hvor faglighed og engagement fylder – men hvor der også er plads til humor og et stærkt kollegialt sammenhold.
Du får en leder, der sætter en tydelig retning og har tillid til, at du tager ansvar og finder løsninger, der virker. Du får frihed til at handle, støtte når du har brug for det, og en leder, der står bag dig, når du går forrest – både i NASA-programmet og i de projekter, der følger.
Udover en konkurrencedygtig pensionsordning og sundhedssikring, kan du se frem til moderne fitnessfaciliteter og en frokostordning udover det sædvanlige i vores personalerestaurant.
Sådan ansøger du:
Ansøg via knappen "Ansøg nu", og vedhæft dit CV samt en kort tekst med et konkret eksempel på en change management-opgave, du selv har drevet – beskriv opgaven, hvad du gjorde, og hvilket resultat det skabte. Generelle beskrivelser eller teoretiske henvisninger er ikke svaret – det er dine konkrete indsatser vi er interesseret i.
Vi behandler ansøgninger løbende.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Operational Change Management Nathalie Kamp Butzbach på nabut@semler.dk.