Ansøg nu

Søg job

Bliv marketing studentermedhjælper hos et af Danmarks førende premium bilmærker

Job ID:  2691
Sted: 

Brøndby, DK, 2605

Hos Audi Danmark søger vi en talentfuld studentermedhjælper til vores marketingafdeling.

 

Audi Danmark er en del af Semler Mobility, som står for import og salg af blandt andet Audi, Porsche, Ducati, Volkswagen, Skoda, SEAT og CUPRA i Danmark. Audi Danmark har til huse i Brøndby, hvorfra det daglige arbejde som udgangspunkt også foregår.

 

Jobbet
Som studentermedhjælper i marketingafdelingen bliver du en del af det daglige arbejde med såvel national som lokal markedsføring af Audi Danmark, vores forhandlere og servicepartnere. Vi opererer på tværs af mange platforme offline/online og ATL/BTL.

 

Du får dine egne opgaver og får derfor en stor kontaktflade til vores forhandlere, bureauer og kolleger, hvor alle indgår som en aktiv del af vores arbejde. Som studentermedhjælper får du del i alle afdelingens opgaver, hvor nogle er meget praktisk orienterede, mens andre er mere strategisk orienteret.

 

Der vil i jobbet være en overvægt af opgaver indenfor websiteopdatering, online markedsføring, event koordinering -og aktivering, og det er således en fordel, at disse områder interesserer dig, og at du allerede har erfaringer med online markedsføring og events via job eller studie.

 

Dine kvalifikationer
Ideelt set har du et par år tilbage af en relevant videregående uddannelse og det forventes at du, udover gode menneskelige og sociale egenskaber, besidder kompetencer og har interesse for flere af nedenstående områder:

 

  • Digital brand presence
  • Website opdatering, vedligeholdelse og udvikling 
  • Brand aktivering og events
  • Sociale Medier

 

Som person forventer vi, at du er engageret, ambitiøs og åben overfor nye udfordringer og opgaver. Du kan tænke ud af boksen og er ikke bange for at tage ansvar for dine egne opgaver.

 

Vi forventer, at du har mulighed for at arbejde 15-20 timer om ugen. I perioder kan mængden af arbejde variere, hvorfor vi meget gerne ser, at du har en fleksibel tilgang til jobbet, ligesom vi udviser fleksibilitet i forhold til dit studie.

 

Interesseret?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Vi gennemgår løbende ansøgninger, så søg allerede i dag – dog senest 30. september 2024.

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Head of Digital, Niklas Holm Theakston på nith@audi.dk. Vær opmærksom på at alle ansøgninger og CV skal sendes online via ”Ansøg nu” knappen.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøg nu

Søg job