Rental Sales Agent til Enterprise Biludlejning i Billund Lufthavn

Job ID:  3668
Sted: 

Billund, DK, 7190

Enterprise Rent-A-Car Billund fortsætter væksten og søger derfor en medarbejder til vores afdeling i Billund Lufthavn.


Du bliver én af vores nøglepersoner, når det kommer til at sikre de reneste biler og et højt serviceniveau overfor vores kunder.

Vi er et lille team, som hjælper hinanden, og du vil få stor indflydelse på, at vi når vores mål – bl.a. høj kundetilfredshed.

 

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver omfatter primært håndtering af vores udlejningsbiler, herunder:

  • Betjening af kunder ved udlejning af biler ved vores servicedesk
  • Håndtering af kundehenvendelser pr. telefon og mail
  • Klargøring af biler samt tjek og registrering af eventuelle skader

 

Arbejdstid
Stillingen indebærer vagter af ca. 8 timers varighed, som planlægges inden for følgende tidsrum:

Hverdage: mellem kl. 07.00 og 23.30

Lørdag: mellem kl. 09.00 og 17.00

Søndag: mellem kl. 09.00 og 23.00

Der må påregnes aften- og weekendarbejde som en naturlig del af jobbet.

 

Om dig
Erfaring med kundeservice og/eller biludlejning er en fordel – men ikke et krav. Vi sørger for grundig oplæring.


Det er vigtigt, at du kan tale og skrive engelsk, så du kan kommunikere med vores mange udenlandske kunder.

Vi forestiller os, at du:

  • Er serviceminded og udadvendt
  • Har erfaring med kundekontakt (gerne fra detail, reception, service eller lignende)
  • Kan formulere dig tydeligt på dansk og engelsk
  • Er en holdspiller, der bidrager positivt til fællesskabet
  • Har kørekort (kategori B) og en ren straffeattest

 

Vi tilbyder

  • En dynamisk og international arbejdsplads
  • Alsidige arbejdsopgaver og gode udviklingsmuligheder
  • Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, respekt og hjælpsomhed
  • Korte kommunikationsveje og en uformel omgangstone
  • Sociale arrangementer og stærkt fællesskab

 

Om os
Shared Mobility A/S er franchisetager af Enterprise Rent-A-Car i Skandinavien.

Enterprise har lejet biler ud siden 1957 og findes i dag i mere end 100 lande.


Shared Mobility A/S ejes af Semler Gruppen – Danmarks største bilimportør.


Vi begyndte med biludlejning i Københavns Lufthavn i 2015 og har i dag 12 lokationer i Danmark samt afdelinger i Stockholm og Oslo.

I 2020 modtog Enterprise Rent-A-Car Børsens Gazelle-pris for vores markante vækst.


Lyder dette som noget for dig?
Så ser vi frem til at høre fra dig!

Ansøgninger gennemgås løbende, så send din allerede i dag. Tiltrædelse er hurtigst muligt.


For spørgsmål eller yderligere information, kontakt venligst Bavith Babu på mail: bavith@ehiglobal.dk

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.