Salgsrådgiver til Volkswagen Aalborg - En del af Semler Mobility
Aalborg, DK, 9000
Har du dine forcer i kundepleje og stærkt købmandskab, så har vi den perfekte rolle til dig i vores Volkswagen salgsteam i Aalborg. Vi søger netop en erfaren og topmotiveret salgsrådgiver, som er klar til at bygge videre på sin salgskarriere i Danmarks største bilkoncern – Semler Mobility.
Jobprofil
Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en del af et stærkt salgsteam på 9 dedikeret medarbejdere, hvor kundetilfredshed, professionel rådgivning og tydelige resultater går hånd i hånd. Du kommer til at arbejde med et bredt kundesegment og flere salgskanaler, og du får mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen.
Dine primære opgaver:
- Salg af Volkswagen personbiler - både nye og brugte biler
- Professionel rådgivning og vejledning gennem hele kunderejsen
- Opfølgning på kundehenvendelser (leads) og aktiv pipeline-styring
- Udarbejdelse af tilbud, finansiering og levering
- Deltagelse i salgsfremmende aktiviteter, kampagner og events
Personprofil
Vi søger en dedikeret salgsrådgiver, som har flere års erfaring med salgsrelateret arbejde. Brancheerfaring er en fordel men ikke et krav. Du har gennem din karriere udviklet en solid værktøjskasse inden for salg og service, og brænder for god kundeservice samt at interagere effektivt med mennesker på alle niveauer. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis du er vild med biler! Derudover forestiller vi os:
- Du er imødekommende, loyal og troværdig – og møder kunder i øjenhøjde
- Arbejder struktureret i CRM og sikre høj kvalitet i data og kundedialog
- Kan skabe målbare resultater
- Din arbejdstilgang er professionel og du har et positivt mindset
- Du fungerer godt i samarbejde med andre
- Du er indstillet på, at weekendarbejde indgår i stillingen
Gode udviklingsmuligheder
Hos Semler Mobility i Aalborg prioriterer vi din udvikling. Vi bakker dig op med relevant uddannelse og de nyeste salgssystemer og -værktøjer. Du kommer på produkttræning på nye modeller, så du er opdateret på viden til at rådgive kunderne bedst muligt.
Din løn er en kombination af fast grundløn og bonus, som forhandles efter kvalifikationer. Vi tilbyder desuden firmabil, mobiltelefon, frokostordning og andre fordelagtige medarbejdergoder.
Om os
Semler Mobility i Aalborg er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og består af mere end 3.000 medarbejdere. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet. Du vil blive en del af en stor veletableret organisation med mange gode kolleger, velordnede forhold og en lang række personalegoder udover løn som er i overensstemmelse med dine kvalifikationer og en attraktiv pensionsordning og sundhedssikring.
Hvad kan du forvente af mig som leder
Salgschef, Steffen Raun oplyser:
”Jeg er en empatisk og forstående leder, der skaber et arbejdsmiljø præget af tillid og respekt. Jeg forventer resultater og sætter klare mål, samtidig med at jeg giver mine medarbejdere frihed under ansvar. Jeg tror på vigtigheden af at skabe forståelse i teamet, så vi sammen kan opnå både personlige og fælles succeser”.
Vil du med på VW - holdet?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning til os. Vi behandler ansøgninger løbende. Ansøgningsfristen er den 20. august 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte salgschef Steffen Raun på telefon 21173730 eller stra@semlermobility.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.