Garantimedarbejder til Semler Mobility

Job ID:  3250
Sted: 

Aalborg, DK, 9000

Semler Mobility A/S tilbyder nu en spændende stilling i vores garanti-team, som har til opgave at supportere garantiafregningen i flere af kædens forretninger.


Teamet er placeret på vores lokation i Aalborg (Ny Kærvej 47) – og arbejder med garantiafregning på både lak og mekanik, samt en optimering af de forberedende processer, der ligger til grund for en korrekt afvikling af garanti og kulancesager.

 

Opgaverne vil derfor variere imellem alt fra håndtering af administrative garanti- og kulanceafregninger, til opbygning af pakker og værktøjer, som hjælper kollegaerne i forretningerne med at håndtere opgaverne.


Jobprofil

  • Opfyldelse af bilproducenternes proceskrav og tidsfrister for garanti og kulanceafregning
  • Løbende opfølgning på kvaliteten af de afregnede sager
  • Analyse af eventuelt registrerede procesafvigelser
  • Opfølgning på åbne kontoposter
  • Medvirken til teamets fremtidige udvikling i samarbejde med teamlederen
  • Fastholde et godt samarbejde med både værksteder og importørens garantiafdeling

 

Personprofil

  • Du har teknisk viden fra tidligere stilling som mekaniker, servicerådgiver eller lignende, og gerne erfaring med Semler Gruppens mærker og systemer
  • Du er skarp og har sans for detaljer, og sætter en stor ære i at levere kvalitet og effektivitet
  • Du har flair for brugen af IT systemer, og føler dig godt tilpas ved et tastatur
  • Du er analytisk, og går ikke af vejen for at grave dig ned i tal af forskellig art
  • Du er afbalanceret og samarbejdssøgende, og trives når der er rigeligt med opgaver


Hvad kan du forvente af mig som leder?
I vores afdeling er arbejdet videnstungt og kræver høj kvalitet. Som din leder fokuserer jeg på at skabe selvkørende medarbejdere, der trives på arbejdspladsen. Vi stiller store forventninger til hinanden, men vi værdsætter også en fleksibel arbejdsplads, hvor næsten alt er muligt. Det er vigtigt for mig, at du både kommer glad på arbejde og går glad hjem.
 
Vi tilbyder
Et udfordrende job, i en attraktiv organisation med gode kollegaer og spændende opgaver – og ikke mindst mulighed for både personlig og faglig udvikling. 

 

Semler Mobility er en del af Semler Gruppen, som er Danmakrs største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. – Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA og Porsche samt andre Premium mærker. 

 
Lyder det som noget for dig?
Så tøv ikke med at sende en ansøgning til os. Vi behandler kandidater løbende, så søg gerne allerede i dag. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Garantiansvarlig Peter Kvist på telefon 4322 3466.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.