Ansøg nu

Søg job

Reservedelsrådgiver til Semler Mobility Amager

Job ID:  2853
Sted: 

Kastrup, DK, 2770

Har du lyst til at supportere vores mekanikere og sikre et velfungerende lager? Så kan vi tilbyde dig en spændende stilling i en travl hverdag, hvor du får indflydelse og udviklingsmuligheder.  

 

Så bliv en del af teamet i vores forretning, hvor du:

•    Er en del af et struktureret og moderne reservedelslager
•    Har stor kontaktflade til vores interne afdelinger
•    Bruger din erfaring fra bilbranchen

 

Vi sælger originale Audi, ŠKODA, Volkswagen reservedele og tilbehør af højeste kvalitet, og vores faciliteter svarer selvfølgelig hertil. Du driver sammen med dine kolleger et reservedelslager i absolut topklasse.


Du har stor mulighed for at sætte dit præg på lageret, der konstant skal tilpasses, så vi har den rette beholdning.

 

Du supporterer et stort hold engagerede mekanikere samt yder rådgivning til kolleger i andre afdelinger. Dette kræver et godt kendskab til vores mærker, hvilket vi sørger for at klæde dig grundigt på til, bl.a. ved at du gennemfører Reservedelsrådgiver-uddannelsen, med certificering i et af vores mærker. 

 

Om dig
Du trives med at bidrage til vigtig intern nøglefunktion på værkstedet, hvor vi lever af kvalitetsarbejde og af at yde høj kundeservice. Du sætter en ære i at vide alt om dit felt og søger aktivt information på egen hånd. Du har erfaring fra en lignende stilling, eller en mekanisk baggrund, og brænder for bilbranchen og er klar til at tage udfordringen op. 


Kendskab til Volkswagen, Audi og SKODA systemer er en klar fordel, men ingen betingelse.

 

Som vores nye kollega er det vigtigt, at du:

-    Er udadvendt med godt humør og et højt energiniveau 
-    Har optimalt fokus på kvalitet og effektivitet i alle arbejdsgange 
-    Gerne giver dine kolleger en ekstra hånd i en travl situation 
-    Har et stort drive, er engageret og har flair for ny teknologi


Hos Semler Mobility Amager gør vi meget for at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde, og du vil blive en del af en stor og dedikeret organisation. 


Om os
Semler Mobility er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring i bilbranchen og over 3.200 medarbejdere.

 

Vi er et stort team af medarbejdere, der hver dag møder ind til målet om at skabe gode kundeoplevelser samt glade og tilfredse medarbejdere. 

Du vil derfor indgå i et eftermarkedsteam af bilentusiaster, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeservice.

 

Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, og du kommer til at indgå i et bredt samarbejde med resten af reservedelspersonalet, vores værksted og salgsafdelingen.

 

Vores højeste prioritet er orden, glade medarbejdere, en effektiv og altid lønsom værkstedsdrift samt naturligvis slutoplevelsen hos kunden.  

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Du vil få en leder, der er empatisk og rummelig, og som prioriterer et godt arbejdsmiljø. Jeg lægger vægt på godt samarbejde og forstår, hvor vigtige alles roller og dagligdag er. Derfor har jeg fokus på at forbedre vores processer og arbejdsgange. Jeg giver meget ansvar til de forskellige teams, fordi jeg tror på, at indflydelse og medansvar gør arbejdet sjovere.

 

Lyder det som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, send din ansøgning til os i dag via linket "Send ansøgning". Vi behandler ansøgninger løbende. 

 

For yderligere information, er du velkommen til at kontakte Kewin Olsson på tlf. +4543223881


 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøg nu

Søg job