Regnskabscontroller til Semler Gruppen
Højbjerg, DK, 8270
Kom med på holdet bag et ambitiøst finansprojekt
Vil du spille en central rolle i Danmarks største bilkoncern, hvor kvalitet, udvikling og optimering går hånd i hånd? Og har du lyst til at blive en del af vores kommende store projekt – implementeringen af et nyt, fuldt integreret finanssystem (Dynamics 365)?
Så tilbyder vi nu en unik mulighed for dig, der både brænder for regnskabsfaglighed og for at præge fremtidens økonomiprocesser!
Om stillingen
Som regnskabscontroller i Semler Gruppens regnskabsteam i Højbjerg/Aarhus Syd får du spændende og alsidige arbejdsdage. Du bliver nøglespiller i et team, hvor vi lægger vægt på faglig udvikling, samarbejde og initiativ. Din dagligdag vil både byde på klassiske regnskabsopgaver og masser af involvering i optimering og digitalisering – ikke mindst i forbindelse med overgangen til vores nye finanssystem.
Dine primære opgaver:
- Selvstændigt ansvar for regnskabstallene for et eller flere selskaber i koncernen.
- Deltagelse i implementering og optimering med overgangen til Dynamics 365 – Projekt NASA.
- Procesoptimering og automatisering af økonomiprocesser.
- Korrekt og rettidig måneds- og årsrapportering.
- Håndtering af periodisering, regnskabstekniske vurderinger, moms og afgifter.
- Samarbejde og support på tværs af selskaber i Semler Gruppen.
Hvem er du?
Vi søger en erfaren kollega, der kan være med til at drive og støtte økonomifunktionen gennem forandring – en profil, der tænker digitalt og ikke tøver med at tage fat. Du motiveres af høj faglighed og en flad struktur, hvor din indsats bliver bemærket.
Vi forestiller os, at du:
- Har en videregående økonomiuddannelse (fx cand.merc.aud., HD(R), finansøkonom el.lign.).
- Har minimum 3-4 års relevant erfaring som controller, revisor, eller lign.
- Trives med forandringer, og måske har erfaring med større systemimplementeringer – erfaring med Dynamics 365 er en fordel, men ikke et krav.
- Er superbruger i Excel og har flair for digitale økonomiløsninger (Office 365, Power BI og lignende systemer).
- Kommunikerer professionelt på dansk og gerne ligeledes på engelsk.
- Motiveres af samarbejde og kan både udfordre og støtte dine kolleger og samarbejdspartnere.
Om Semler Gruppen og Projekt NASA
Du bliver en del af Danmarks førende koncern i bilbranchen – en moderne og fremtidsorienteret arbejdsplads med over 100 års erfaring. Vi står overfor en omfattende digitalisering af hele vores finansområde i det banebrydende projekt NASA, hvor vi løfter økonomistyringen til næste niveau.
Opsummering fra teamets leder Esben
Regnskabsteamet er et ambitiøst og talentfuldt hold af kollegaer, der er med til at sikre, at Semler Gruppens regnskabstal fremstår korrekte, så koncernens ledergrupper kan træffe beslutninger på bedst muligt grundlag.
Vores store fokus foruden regnskabstallene netop nu er Semler Gruppens store transformationsprojekt NASA, hvorefter procesoptimeringer via NASA, der understøtter Semler Gruppens strategi, vil komme til at fylde en del i hverdagen.
Min egen tilgang til ledelse er tillidsbaseret, og min fornemmeste opgave er at være en god leder for hver enkelt medarbejder, hvad end der er brug for meget eller lidt sparring på de enkelte projekter. Jeg tror på tillid fremfor kontrol med frihed under ansvar. Regnskabsteamet er et velfungerende og stabilt team, hvor flere har over 10 års anciennitet. Udover det faglige har vi stærkt socialt sammenhold, og deltager i fællesskab i aktiviteter i den lokale personaleforening ”Boblen”, udover vores egne sociale arrangementer. Vi leder efter en ny kollega, der brænder for tal og procesoptimeringer, og har lyst til at være en del af et humørfyldt team, hvor arbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Vi tilbyder
- Indflydelse og ansvar i et dedikeret regnskabsteam
- Faglig og personlig udvikling – vi investerer i vores medarbejdere
- En nøglerolle i implementeringen af helt nyt finanssystem
- Attraktiv pensionsordning med sundhedsforsikring og frokostordning
- Gode arbejdsvilkår og fleksibilitet i et uformelt og professionelt miljø
Ansøgning og kontakt
Ansættelse snarest muligt – samtaler holdes løbende. Har du spørgsmål, så kontakt koncernregnskabschef Esben Bonde på esbo@semler.dk eller telefon 29435825.
Ansøg allerede i dag og bliv en del af Semlers næste store kapitel!